Tilstandsrapporter

Udarbejdes i henhold til lov nr. 391 af 14. juni 1995 med senere ændringer m.v., som omhandler forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Udarbejdelse af Tilstandsrapport (og Elrapport) ved salg af fast ejendom er frivillig, men nødvendig, såfremt man som sælger ønsker at fraskrive sig sit mangelansvar for evt skader på ejendommen

I fm udarbejdelse af Tilstandsrapport rekvireres Elrapport fra aut. el-installatør 

Det er i fm ejendomshandel i langt den overvejende del af handlerne praksis, at køber anmoder om en Tilstandsrapport og Elrapport; Tilstandsrapport og Elrapport er blevet en vigtig del af købers beslutningsgrundlag af ejendomskøbet

En Tilstandsrapport har en gyldighed er 6 måneder

En Elrapport har en gyldighed er 12 måneder

Efter 6 måneder kan Tilstandsrapporten fornys ved at den bygningssagkyndige genbesigtiger ejendommen, og udarbejder ny Tilstandsrapport

Efter 12 måneder kan Elrapporten fornys ved at den aut. el-installatør genbesigtiger ejendommen, og udarbejder ny Elrapport

I fm den bygningssagkyndiges besigtigelse af ejendommen skal sælger udfylde et skema angående forskellige forhold om ejendommen, så som tidligere/nuværende skader, driftstekniske forhold, ulovligheder m.v.

En Tilstandsrapport og Elrapport er en professionel vurdering af, om ejendommen er i ringere stand end tilsvarende ejendomme af samme type og alder

Den bygningssagkyndiges besigtigelse af ejendommen, også kaldet huseftersyn, skal afdække synlige skader, tegn på skader og/eller risiko for skader. Tilstandsrapporten skal give et generelt billede af ejendommens øjeblikkelige tilstand

Erhvervsejendomme og ejendomme med landbrugspligt m.fl. er ikke omfattet af loven

Sælger og køber har i forbindelse med ejerskifte af fast ejendom begge interesse i af få udarbejdet en Tilstandsrapport og Elrapport, således at der kan indhentes tilbud på ejerskifteforsikring.

Sælger indhenter tilbud på ejerskifteforsikring, og fremviser tilbuddet til køber.
En ejerskifteforsikring dækker ikke forhold, som er beskrevet i Tilstandsrapporten.
Bemærk, at sælger kun er pligtig til at tilbyde køber det på markedet billigste tilbud på ejerskifteforsikring. Køber bør i egen interesse undersøge, om en udvidet ejerskifteforsikring er relevant, fx. med el-dækning, dækning af konstruktionsfejl, lavere selvrisiko, længere varighed, dækning af ulovligheder m.v.

Følgende karakterer benyttes som standard i en Tilstandsrapport:

IB – Ingen bemærkninger.

KO – Kosmetiske skade. Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen.

K1 – Mindre alvorlige skader. Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.

K2 – Alvorlige skader. Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele.

K3 – Kritiske skader. Beskriver skader, som vil medføre at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele.

UN – Bør undersøges nærmere. Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares.

Yderligere oplysninger om ordningen kan fx hentes på følgende adresse: www.boligejer.dk.